Rasmus Juel Ditlefsen

Hvad er dit favoritfiskeri?

Oprindeligt er jeg gammel å-dreng fra det midtjydske, hvor det var havørredfiskeriet i Gudenåen, Karup, Lilleåen, Trend å m.fl. som trak. Min profession som dyrepasser gjorde at jeg flyttede til Lolland i 2011 og her tog kystfiskeriet fart. Kysten slipper jeg aldrig, da jeg holder meget af det uforudsigelige og vilde. Udover kysten fisker jeg lidt suder hernede hver sommer, ligesom at områdets brakvandsaborre og brakvandsgedder får nogle skud. Men der findes vist ikke noget fiskeri som jeg ikke syntes er dragende og udfordrende.

Hvilke Geoff Anderson-produkter har du testet?

Jeg har igennem mit job som dyrepasser, min fritid, samt mit fiskeri testet mange forskellige produkter, herunder: WS5, WS4, Otara tube, Otara beanie 150, Webbing bælte, Inxula overall og Thermal 2, Tsuba, Tsuba 2, Dozer 3, Dozer 4, Dozer 5, Urus 5, Zoon 4, Combaa, Jabba 2 og Hoddy 2.

I hvilke fiskesituationer har beklædningen gjort en forskel?

I påsken 2016 var jeg på Møn for at prøve med Geoff Anderson tøj fra inderst til yderst, og for første gang havde jeg det behageligt efter flere ture op og ned af de stejle skrænter. Før i tiden havde jeg mange flere lag undertøj på, hvilket var tungt og besværligt at bevæge sig i.

Hvorfor valgte du Geoff Anderson?

Fordi jeg altid vil støtte op omkring dansk designet tøj. Derudover er jeg vild med den grønne profil, samt deres slidstærke produkter.

Hvad er dit favoritprodukt fra Geoff Anderson? Og hvorfor?

Jeg har flere favoritter til det forskellige fiskeri jeg udøver, men når jeg guider, er det min Tsuba 2, på grund af dens mange lommer, hvor der netop er brug for flere ting, kontra når jeg fisker solo. Ofte er det u- eller lettere erfarne personer som vælger en guide, og derfor gælder det til at have alt med. Når jeg fisker alene, er min WS5 favoritten, fordi den har lige præcis de lommer, jeg behøver. Jo mere erfaring jeg får på kysten, desto mindre fylder jeg i lommerne.

Hvilke egenskaber skal dit fisketøj have?

Høj komfort og bevægelsesfrihed. Derudover skal det være funktionelt og let at tage af og på, men mest af alt skal det være åndbart og varmt, så jeg kan fokusere på mit fiskeri.

Bonusinfo om Rasmus Juel Ditlefsen

Skribent og fotograf for Fisk & Fri
Certificeret guide gennem Danmarks Sportsfiskerforbund
Uddannet juniorleder gennem Danmarks Sportsfiskerforbund
Har arbejdet på Danmarks Akvarium, Den Blå Planet og Brusgård lakseri
Undervist i fluebinding i fem år
Guide for Fishing Zealand Restaurerer vandløb/bække for Grusbanden

Følg med i Rasmus Juel Ditlefsens lystfiskerliv

Facebook
I
nstagram