Malthe Wisler Johansen

Hvad er dit favoritfiskeri?

Jeg har mine rødder i havørredfiskeriet på kysten, hvor jeg fra helt lille var afsted med min far. Dette fiskeri har jeg nu dyrket i over 20 år, og glæden ved det bliver kun større og større. Men inden for de sidste par år har jeg fisket efter utroligt mange arter, så i dag vil jeg egentlig betegne mig selv som specimen-fisker. Jeg har derfor ikke som sådan et favoritfiskeri, da hver måned bringer nye mulighed i forhold til nye arter, hvilket jeg nyder meget. For mig er der aldrig en dårlig eller kedelig måned – det er altid sæson for et eller andet! 
Dog må jeg indrømme, at jeg har en forkærlighed for fiskeriet efter gedder med flue fra flydering. Det er bare en fed oplevelse at blive trukket rundt i baderingen af en stor krokodille.

 

Hvilke Geoff Anderson-produkter har du testet?

Jeg har testet rigtigt mange Geoff Anderson-produkter. Til det inderste lag har jeg testet Wizwool210, som er det bedste undertøj, jeg nogensinde har haft. Udover at det holder mig varm på alle mine fisketure, bruger jeg det også til dagligt, da det er ekstremt blødt og behageligt at have på. Derudover har jeg testet Tsuba3, Hoody3, Teddy, Urus6 og Dozer6. Alle har levet op til forventningerne og mere. 

 

I hvilke fiskesituationer har beklædningen gjort en forskel?

Efter jeg er gået over til Geoff Anderson-produkter, er jeg for alvor begyndt at fiske de kolde vintermåneder. Isoleringen i tøjet gør, at jeg kan fiske igennem fra solopgang til solnedgang uden at fryse. Især på de lange, kolde bådture, hvor man sidder stille en hel dag, har Geoff Andersons produkter virkelig kommet mig til gode. Her har en kombination af Wizwool 210 som inderste lag, Teddy som mellemlag og Urus 6 og Dozer 6 som yderste lag været nøglen til mange fantastiske dage på søen.

 

 

Hvorfor valgte du Geoff Anderson?

Jeg valgte Geoff Anderson, da deres produkter er miljø- og allergivenlige, hvilket er noget, jeg selv går meget op i. Det er fedt at repræsentere et brand, der tager ansvar for miljøet. Derudover har Geoff Andersons produkter alle de kvaliteter, som jeg søger i mit fisketøj – det er vandtæt, vindtæt, varmt, åndbart og har god funktion og bevægelighed. Og så gør det ikke noget, at det ser smart ud. Især synes jeg, at farven Leaf er vildt cool.


 

Hvad er dit favoritprodukt fra Geoff Anderson? Og hvorfor?

Det er svært at vælge ét favoritprodukt, da jeg virkelig holder af alt mit tøj fra Geoff Anderson. Wizwool 210 er ekstremt lækkert og bruges ofte som pyjamas derhjemme. Derudover er Tsuba3 den bedste vadejakke, jeg nogensinde har haft til kystfiskeriet. Der er god bevægelighed, masser af store lommer, smarte magneter til tang, lineklipper m.m., og så er der vigtigst af alt intet, der er i vejen, når man kaster – både med flue og spin.

Hvilke egenskaber skal dit fisketøj have?

Min fiskebeklædning skal være behagelig, varm, praktisk og se godt ud. Derudover er åndbarhed også vigtigt for mig, da jeg ofte går rigtigt mange kilometer, når jeg fisker – eksempelvis efter havørred eller pigvar på kysten. Her kommer 3-lags princippet virkelig til sin ret, da jeg nemt kan holde en behagelig temperatur en hel dag ved at fjerne eller tilføje lag alt efter vejret.

 

Bonusinfo

Bosiddende i Aarhus
Arbejder til daglig med digital marketing
Rejser til Norge hvert år for at fiske laks og helleflynder
Fisker efter alle arter jeg kan komme til
Elsker flådfiskeri!

Følg med i Malthes lystfiskerliv 

 Instagram
 Facebook