Rune Hageltorn

Hvad er dit favoritfiskeri?

Kyst- og åfiskeriet efter havørred trækker mig ud af sengen og afsted på tur cirka 200 dage om året. Ørredfiskeriet på Island ligger også højt på listen over mit favoritfiskeri. De senere år har jeg kastet mig rigtig meget over kystfiskeriet efter pighvar og efter mange finjusteringer af grej og setups, der landede jeg 100+ pighvar i 2017. Sæsonen 2018 bliver en stor del af min fisketid igen rettet imod vestkysten, men i år er det fluestangen som skal prioriteres efter de store glubske pighvar på lavt vand.
 

Hvilke Geoff Anderson-produkter har du testet?

Xanado vadejakke, Yum-outdoor bukser, Otara beanie hue, Jabba Hoodie, Dozer jakken, + Div. huer, handsker og halsrør.
 

I hvilke fiskesituationer har beklædningen gjort en forskel?

Efter en hel dags fiskeri i Thinvallavatn på Island i silende regn og vind af stormstyrke, beviste Xanado virkeligt sit værd. Jeg var 100% tør, og når de fleste vadejakker normalt bliver tunge, når de bliver våde, beholder Xanado sin lethed og giver samtidig maksimal bevægelsesfrihed.
 

Hvorfor valgte du Geoff Anderson?

Geoff Anderson laver nogle fede produkter med høj kvalitet og fuktionalitet. Vægten på rigtig meget af tøjet er super lav, og det betyder alt, når jeg rejser med kun én rygsæk, hvor alt mit udstyr skal kunne være i.
 

Hvad er dit favoritprodukt fra Geoff Anderson? Og hvorfor?

Jabba Hoodie er nummer 1! Det er den bedste trøje jeg nogensinde har ejet. Jeg bor praktisk talt i den året rundt. 

Hvilke egenskaber skal dit fisketøj have?

Den skal være let, fylde så lidt som muligt og holde til selv det værste møgvejr. Det skal med andre ord kunne stå imod, når moder natur virkeligt viser tænder!

Bonusinfo om Rune

Uddannet friluftsvejleder
 Mit levebrød er en kombi af sportsklatring og industriklatring
 Uddannet barrista, så kaffen er altid i orden på mine turer
 Har rejst som fiskeguide på Island
 Holder sørekorden for bækørred i Otrøvatnet som ligger syd for Jotunheimen i Norge

Følg med på Runes fisketure

Facebook
I
nstagram