Når kystfiskeri bliver til svenske bækørreder

Jeg blev af en anden Geoff Anderson ambassadør, Henrik Reiter, inviteret til Sverige for at prøve fiskeriet på vestkysten. Det kan være anderledes kontra mit hjemmevand og den svendske østkyst, som jeg kender en smule – så udfordringen lød fantastisk.
I dagene op til virkede vejret lovende, og vores fiskefeber steg markant – og blev ikke mindre af Henriks mange historier om området, hvor hans familie har haft en ødegård gennem hele hans liv. Han kender derfor vestkysten og lokalområdet meget godt. Jeg pakkede bilen og kørte op til København for at overnatte hos Henrik, så vi kunne køre fra ham meget tidligt næste morgen.

Vi brugte aftenen på at kigge kort, trimme grej og en flaske rødvin, mens Henrik berettede derudaf, om hvordan vi skulle gribe weekendens fiskeri an. Inden vi gik til ro, kiggede han endnu engang på vejrudsigten, og pludselig var der forandringer, som gav ham en meget rynket pande.
Jeg har kendt Henrik i mange år og ved, at den rynkede pande betød, at udfordringens niveau lige havde fået et par takker op af. Vi gik til ro, uden jeg dog fik en lang, tung søvn. Jeg kan nemlig være meget rastløs inden sådan en weekend og tror, at de fleste kender til dette fænomen.

ENDELIG AFGANG
Næste morgen så vejrudsigten meget træls ud i forhold til kysten, så for en sikkerheds skyld pakkede Henrik noget bækørred gear. I min bil har jeg altid en fiskekasse liggende under passagersædet, som indeholder en kraftig variation af grej, så lige meget hvor jeg er, og lige meget hvilken situation jeg er i, har jeg noget grej ved hånden. Kassen havde præcist, hvad jeg havde brug for, nemlig nogle Mepps spinnere str 2 og 3 i kobber, så jeg også havde lidt, hvis kysten var umulig, og bækørrederne skulle have et skud.
Vi kørte direkte på vestkysten, men alt for uklart vand, høj sø og meget kraftig pålandsvind gjorde det umuligt. Henrik kendte dog et enkelt stræk som måske kunne være fiskbart. Han kender sit område, for der var nemlig et lille stræk på 300-400 m som lige præcist kunne fiskes. Vi gik i gang og fik begge to lidt fisk uden den vilde størrelse, men vinden tog til og til sidst måtte vi give op.

NYE PLANER
Hjemme på ødegården blev nye planer lagt, og nu tog turen en helt ny drejning. De næste par dage måtte vi gå direkte efter bækørreder. Grundet let nattefrost blev vi begge enige om, at det var bedst at vente med at starte op af formiddagen næste dag, så der var kommet lidt varme i vejret. Så vi endte med at sidde foran brændeovnen, med en flaske gammel rom og på skift fortælle fiskehistorier om tabte fisk, fisk man har fanget, fisk man gerne vil fange og så videre. Jeg nyder altid disse aftenen – og synes, de er en stor del af hobbyen, om end det aldrig er noget, folk beretter om – for her kommer lystfiskerens bedste historie frem. Alle kender disse fisk, som aldrig forsvinder i vores erindring, hvor drømme blev til virkelighed og nye drømme kommer frem.

Næste formiddag var vi ved vandet. Kl. 11 kom solen frem, og temperaturen steg meget hurtigt. Der gik heller ikke længe, før enkelte fisk begyndte at ringe. Vi fiskede flere stræk, og et par mindre fisk var oppe at vende. Pludselig spottede Henrik en, grov fisk som viste sig et par gange, dog ikke helt på samme spot. Vi vidste begge, at det nok blev weekends største fisk, så vi sad en lille halv time for at blev helt sikkre på, hvor kastet skulle ligge. Vi gjorde alt klart, lige fra kamera til ny hvæsset krog. Jeg satte mig klar med kameraet, og Henrik satte sig klar ved et træ, så han var en smule skjult. Første kast blev lagt 100 % perfekt 3 m opstrøms området, hvor den havde ringet. Da hans Mepps str 3 i kobber var midt i hullet, tog fisken spinneren, og modhugget sad perfekt. Fighten var voldsom, og hjulet skreg om nåde. Han pressende den dog ret hårdt, da den uden tvivl skulle genudsættes og efter et par minutter landede han den smukkeste, svenske bækørred jeg har set. 53 cm plettet afrodite af en hunfisk som efter et lynhurtigt foto fik friheden igen.

BESTANDS-BOOST
I løbet af weekenden fik vi fisket mange kilometer vand på mange stræk. Der skulle virkelig arbejdes for fiskene, men det gjorde ikke noget, for hold nu op en smuk og vild natur, som området indeholdte. Vi så traner, rød glente, ravne og mange andre smukke fugle. Henrik har fisket i disse vande hele livet, men for første gang fik han (og jeg) bækørreder, som var udsatte. Vi fandt sidenhen ud af, at det var for at booste bestanden, og at det var vilde fisk, som havde været elfisket, strøget og da de havde den rette størrelse blev udsat i systemet.
Vi brugte begge 7 fods stænger med 5-20 g kastevægt, ca. 70 cm fluorocarbon i 0.20 mm og Mepps spinnere i str 2 og 3 i kobber, sølv og guld.

Rasmus Ditlefsen