Dozer

Dozer – det er navnet på vores lange, vandtætte jakker.

Dozer-jakkerne er kendt for deres pålidelighed og store slidstyrke – man fristes til at sige, at Dozer er fiskejakkernes svar på en bulldozer.

Dozer har været en del af vores sortiment siden slutningen af 1990'erne. Gennem årene har vi solgt tusindvis af jakker, som er blevet udsat for alle tænkelige – og utænkelige –  forhold.
Erfaringerne herfra har vi brugt til at udvikle og forbedre Dozer-jakkerne, hvor detaljer, komfort og pasform er blevet forfinet fra model til model.

I dag er Dozer-jakkerne en familie af funktionelle jakker med hver sine særlige egenskaber – tiltænkt forskellige behov. Der er specialiserede fiskejakker til de mest krævende lystfiskere, allround-jakker til alle typer af udendørs brug og lette jakker med maksimal ventilation til højt aktivitetsniveau.

Dozer er ikke bare en jakke. Det er en fiskeven, der vil dig det bedste – selv under de værste forhold.