Henrik Qvirin Reiter

Hvad er dit favoritfiskeri?
Havde du spurgt mig for blot få år siden havde jeg helt sikkert svaret, at det var kystfiskeri efter havørred. På daværende tidspunkt var det stort set det eneste fiskeri jeg dyrkede, det var det jeg kunne finde ud af og det jeg var dygtig til. Men i takt med alderen er mit fiskeri blevet meget mere alsidigt. Eventyret og fortællingen om fisken fylder mere. Derfor har bækørredfiskeriet fået en særlig status – specielt jagten på de store individer. Her er fangsten blot slutningen på en fortælling som ofte har strukket sig over flere dages arbejde langs åen. Ligeledes forholder det sig med fiskeriet efter multer- ”fisken som ikke findes”, men så alligevel dukker op af og til. Udfordringen i dette fiskeri er så enorm og hvert år bliver jeg næsten drevet til vandvid over dens sky natur og underlige adfærd, det synes jeg er fascinerende. Men i bund og grund synes jeg alle former for fiskeri er fedt. Det gælder om at gøre det ordentligt og knække koden på dagen.

 

Hvilke Geoff Anderson-produkter har du testet?

Min første vadejakke var en WS1, den tog det mig 3 år at slide op, det vil sige… I dag fungerer den stadig og min kammerat bruger den når vi er på kysten sammen. Siden da har jeg været stor tilhænger af det fleste GA produkter og har efterhånden prøvet mange – særligt vadejakkerne: Tsuba, tsuba2, WS 4 og WS5. Dozer/Urus sættet bruger jeg ved bådfiskeri, men fungerer også upåklageligt når jeg tager på langrendsskiture. Wakasaszhi jakkerne til hverdag og ved åen, hvor jeg også har jeg været super glad for Hoody2, som med sit tætsiddende hætte skærmer perfekt mod myg. Otara undertøjet og mellemlaget Inxula bruges kombineret eller hver for sig alt efter temperaturen.

I hvilke fiskesituationer har beklædningen gjort en forskel?
Ved alle former for fiskeri gælder der om at være klædt på til forholdene. GA har et seriøst produktsortiment, hvor man kan få beklædning som passer til hver årstid. I mit kystfiskeri efter havørred gør Tsuba2 jakken en forskel på hver fisketur. Specielt når vinden suser om ørene og bølgerne når højder som er lidt over det behagelige.

Hvorfor valgte du Geoff Anderson?
Valget på Geoff Anderson faldt helt naturligt. Det er dansk, produceret med tanke for miljøet og så er det pålidelig kvalitet som kan holde til det, til tider barske vejr vi har herhjemme.

Hvad er dit favoritprodukt fra Geoff Anderson? Og hvorfor?
Det er svært af fremhæve et decideret favoritprodukt. Men Tsuba2 jakken passer perfekt til mine behov. Med sine mange lommer er den oplagt til mit kyst fiskeri. Jeg fisker mest med bombarda og flue, men har også altid en blinkæske med. I den ene af de inderste frontlommer er der god plads til bombardaflåd mm., i den anden har jeg altid kniv, målebånd og slibesten, samt lineafklip og andet affald. De to yderste frontlommer huser blink- og flueæsker og i den nemt tilgængelige ryglomme har jeg min madpakke i en vandtæt Tupperware. Jeg bryder mig ikke om at være bundet til en rygsæk når jeg fisker på kysten og derfor er jakken perfekt da jeg kan have det hele med mig.


Hvilke egenskaber skal dit fiskebeklædningen have?
Det skal have en høj grad af komfort og bevægelsesfrihed. Det skal være åndbart, svedtransporterende og må ikke kradse. Det skal være vind og vandtæt. Let designet, men med tanke for de små detaljer da det ofte er dem der gør forskellen i valg af produkt.

Bonusinfo om Henrik Qvirin Reiter

Certificeret fiskeguide af Dansk Sportfiskerforbund
Fiskeguide ved www.Ifish.dk og www.fishingzealand.dk

Skribent og fotograf ved Fisk&Fri 
Svampejæger
Elsker at lave mad

Følg med i Henrik Qvirin Reiters lystfiskerliv

Instagram
 Facebook